Interview-serie med danmarks bedste bloggere:
Serien er opbygget over samme spørgsmål. Se dine favorit-bloggere fra en ny og anderledes side.
Ih, jeg er så beæret over at kunne præsentere lige netop dette portræt!
Jeg har nemlig fået en snak med den forunderlige og ikke mindst smukke
Maja Ravn.
Maja er den første blogger jeg selv klikkede mig ind på, for efterhånden et par år siden, helt uvidende om at jeg selv skulle ende som en del af bloggeruniverset. Derfor er det helt specielt for mig, at få lov til at komme lidt tættere på Majas tanker og person.
Maja's blog er et stykke unikt og stilsikkert håndværk. Bloggen emmer af smuk beklædning, kvalitet, et strejf af fransk simplicitet, lækre mærker. Der er få men skønne indlæg, så følelsen af at klikke ind og opdage der er et nyt indlæg, kan føles som en lille gave.
Jeg stillede Maja disse spørgsmål og fik følgende svar:
Hvad er din ultimative vision med Maja Ravn bloggen?
Jeg skriver på bloggen fordi det er fedt. Det er noget jeg gør fordi jeg elsker det, og hvis jeg en dag ikke skulle gøre det mere, ville jeg stoppe med det samme. Jeg startede ikke med en intention om at få mange læsere. Det har hele tiden være noget, nu-må-vi-se-hvor-det-fører-hen-agtigt noget. Så jeg tror ikke jeg på den måde har en vision med bloggen. Jeg synes hurtigt, at blogs kan blive alt for meget et "produkt", i modsætning til et lille, kreativt frirum.
Hvad er den bedste oplevelse du har haft i forbindelse med bloggen?
Min bedste oplevelse var klart en modeuge i år 2010. Det var min første modeuge, og det var dengang at unge bloggere blev inviteret til rigtig mange shows. For mig var det en overvældende, og egentlig også lidt skræmmende oplevelse. Der var så mange mennesker, der gik op i sin stil på en helt anden måde jeg havde været vant til før det. Så mange mennesker det syntes at være del af hele denne her mekanisme, og som alle sammen kendte hinanden. Jeg havde det skide sjovt med nogle bloggervenner der også var til shows, og endte også i en video på Stockholm Streetstyle - dengang var det det vildeste buzz for mig! Nu græmmer jeg mig bare over mit engelske i den video, haha!
I en verden med så massekommunikation – tror du så at blogs er vigtige? Hvorfor/hvorfor ikke?
Jeg tror blogs har en vigtig indflydelse på fx moden, fordi de kan komme med et langt mere individuelt syn på trends, kollektioner osv. Blogs bliver opdateret måske hver dag i modsætning til et magasin der udkommer hver måned. Bortset fra det kan blogs vise folks personlige stil - hvad de har på i hverdagen. Det er det jeg synes er så skide fedt, fordi det ikke viser en model helt dullet op og spændt op til lir, men normale mennesker med inspirerende stil, i deres normale tøj. Jeg tror de er vigtige, fordi de er nemme at komme til, og er derfor blevet store. Stort set alle har en computer, og at læse blogs er jo gratis.
Hvordan bruger du dine læseres kommentarer - hvad betyder de for udviklingen din blog?
Jeg læser alle kommentarer på min blog! Jeg tror ikke jeg ville blogge hvis jeg ikke fik respons. Folk er virkelig søde. Så de betyder helt klart meget. Selvfølgelig kan man godt køre lidt sur i den, hvis man får grimme kommentarer, men der synes jeg, at jeg har været heldig. Mine læsere er omtrendt de sødeste i verden, og det er ikke noget jeg siger fordi det er en blogercliché. Jeg må dog indrømme, ligemeget hvor utaknemmelig det får mig til at lyde, at jeg godt kan glemme at svare på spørgsmål i kommentarerne! Det må der helt klart laves om på!
Er det du laver kunst? Betragter du det at blogge som en kunstart?
Blogging er helt sikkert en form for alternativ kunst, men jeg ser ikke mig selv som en kunstner. Selvfølgelig er det et produkt jeg selv skaber på baggrund af min inspiration på det givende tidspunkt, men at kalde det kunst vil jeg ikke gøre.
Hvad er dit vigtigste budskab om mode/modeverdenen?
Den er svær. Men hav det sjovt. Det bliver aldrig fedt hvis man ikke har en fest mens man gør det. Med mode, blogs og så mange andre ting i livet.
Til slut; Hvilken sang beskriver dig bedst?
Denne her. Fordi den er sjov. Bortset fra at jeg efter alle de forsøg nok havde "ramt tonen" (nu snakker vi ikke om sang) på et eller andet tidspunkt.
